Blog
Kost, kalorier og vægt – forklaret enkelt og på dansk.
Side 8 af 18
-
Hvorfor tager jeg det hele på igen bagefter?
Det er almindeligt at tage vægten på igen efter en slankekur, og det skyldes ofte stramme diæter. Her er nogle grunde til, at det sker.
-
Hvorfor tager mange kvinder på omkring overgangsalderen?
Mange kvinder oplever vægtøgning omkring overgangsalderen, men det skyldes ikke kun hormonerne. Der er flere faktorer i spil.
-
Hvorfor vejer jeg mere fra den ene dag til den anden?
Daglige vægtsvingninger er helt normale og kan forklares af flere faktorer. Det er vigtigt at se på tendensen over tid i stedet for at fokusere på dag-til-dag udsving.
-
Hvorfor vejer jeg mere lige før min menstruation?
Det er helt normalt at veje mere lige før menstruationen, og det skyldes ofte væske og tarmindhold. Dette er ikke et tegn på fedtforøgelse.
-
Hvornår kan jeg realistisk begynde at tabe mig efter fødslen?
Det er individuelt, hvornår man kan begynde at tabe sig efter fødslen. Her er nogle overvejelser og råd til den første tid.
-
Hvornår kan man forvente at se resultater med GLP-1-medicin?
Resultater med GLP-1-medicin varierer fra person til person. Det er vigtigt at have realistiske forventninger og følge op med sin læge.
-
Hyben pulver, tørret vs. Figen, tørret vs. Daddel, tørret: Hvad er det bedste valg?
Hyben pulver, tørret er det bedste valg, hvis du søger højt indhold af kostfibre og protein. Figen, tørret og daddel, tørret har også deres fordele.
-
Hytteost: kalorier, protein, sukker og kulhydrater — og er det sundt?
Hytteost, 5+ indeholder 76 kcal pr. 100 g, hvilket gør den til en populær fødevare blandt dem, der ønsker at holde øje med kalorieindtaget. I denne artikel ser vi nærmere på hytteostens næringsindhold og hvordan den kan indgå i en almindelig kost.
-
IKEA-restauranten – kødboller, softice og kanelsnegle
IKEA-restauranten byder på lækre kødboller, blød softice og uimodståelige kanelsnegle. Her får du tips til at sammensætte et velafbalanceret måltid.
-
Ikke-alkoholisk fedtlever: sammenhængen mellem kost, vægt og leversundhed
Ikke-alkoholisk fedtlever er en tilstand, hvor fedt ophobes i leveren, og den kan påvirkes af kost og vægt. I denne artikel ser vi nærmere på sammenhængen.
-
iLovePizza – sådan justerer du din bestilling
At justere din pizza-bestilling kan gøre en stor forskel for både smag og næringsindhold. Her får du tips til, hvordan du vælger rigtigt.
-
Indeholder frugt for meget sukker?
Frugt indeholder naturligt sukker, men det er ikke det samme som tilsat sukker. Hel frugt har mange fordele, men store mængder tæller med.
-
Indkøb med poser — hvor mange kalorier forbrænder det?
Indkøb med poser kan forbrænde en del kalorier, afhængigt af vægt og intensitet. Her får du indsigt i energiforbruget ved indkøb.
-
Is om sommeren – softice, kiosk-is eller hjemmelavet: forskellen på oplevelsen
Sommeren byder på forskellige måder at nyde is på, og hver type har sin egen charme. Uanset om du vælger softice, kiosk-is eller hjemmelavet is, er oplevelsen unik.
-
Is, sorbet eller ispind: sommerens valg
Når du står med valget mellem is, sorbet eller ispind, er der flere faktorer at overveje. Hver type har sine egne fordele og passer til forskellige anledninger.
-
Isbaren – hvor meget er egentlig en kugle is
Kuglestørrelserne i isbarer varierer meget, og det kan være svært at vurdere en fornuftig portion. Her er nogle tips til at navigere i isverdenen.
-
Ising, rå vs. Torsk vs. Fisk: Hvad indeholder mest protein?
Ising, torsk og fisk indeholder alle en god mængde protein, men torsk skiller sig ud med det højeste indhold. Her ser vi nærmere på forskellene.
-
Iskaffe i sommervarmen – Espresso House eller Lagkagehuset
Når det kommer til iskaffe i sommervarmen, er der forskel på kædecaféer som Espresso House og Lagkagehuset og hjemmelavede varianter. Her ser vi på forskellene.
-
Jagtpølse, pålæg vs. Tørret skinke, Schwarzwalder vs. Leverpostej: Hvad indeholder mest protein?
Tørret skinke, Schwarzwalder indeholder mest protein med 25,5 g pr. 100 g, mens jagtpølse har færrest kalorier med 237 kcal pr. 100 g.
-
Januar efter julen – sådan genoptager du dine vaner uden en skrap diæt
Januar er en perfekt tid til at genoptage sunde madvaner uden at føle presset fra stramme diæter. Fokuser på at registrere dine kostvaner roligt og naturligt.
-
Jeg er 28 og tyk, og det gik lige op for mig — hvad gør jeg nu?
Hvis du står i en situation, hvor du erkender, at du ønsker at ændre din livsstil, er det vigtigt at tage små skridt. Start med at registrere dine madvaner.
-
Jeg er begyndt at træne styrke — skal jeg tælle kalorier?
At tælle kalorier kan være nyttigt, men det er ikke altid nødvendigt. Fokusér i stedet på protein og energi til din træning.
-
Jeg er blevet mere stillesiddende efter jobskifte — hvordan tilpasser jeg mig?
Har du også oplevet at blive mere stillesiddende efter et jobskifte? Her er nogle tips til, hvordan du kan tilpasse dine kostvaner og aktivitetsniveau.
-
Jeg er lige blevet diagnosticeret med forhøjet kolesterol — hvad kan jeg spise?
Hvis du er blevet diagnosticeret med forhøjet kolesterol, kan du overveje at ændre din kost. Her er nogle gode råd til, hvad du kan spise.
-
Jeg er startet på GLP-1-medicin og skal have mere protein — hvordan?
At få mere protein ind i kosten kan være en udfordring, især ved nedsat appetit. Her er nogle praktiske tips til, hvordan du kan gøre det.
-
Jeg forstår ikke makroer — kan du forklare det enkelt?
Makroer er de tre hovednæringsstoffer, som vores krop har brug for. Her får du en enkel forklaring af protein, kulhydrat og fedt med danske eksempler.
-
Jeg gav op med kalorietælling sidste gang — hvordan gør jeg det anderledes nu?
Mange giver op med kalorietælling, fordi det er tidskrævende og maden ofte ikke findes i appen. Her er nogle alternative tilgange.
-
Jeg gider ikke veje mig — kan jeg følge min fremgang på andre måder?
Det er muligt at følge sin fremgang uden at veje sig dagligt. Der findes flere alternativer, der kan give dig en bedre forståelse af din udvikling.
-
Jeg glemmer at registrere om aftenen — hvad gør jeg?
Glemmer du at registrere din mad om aftenen? Her er nogle praktiske tips til at gøre det lettere.
-
Jeg hader at registrere min mad — findes der en nemmere måde?
Mange oplever, at det er besværligt at registrere deres mad. Men findes der en nemmere måde at gøre det på?
-
Jeg har prøvet både helhjertet og halvhjertet mange gange — hvad skal jeg gøre anderledes nu?
At ændre kostvaner kan være en udfordring, men der er konkrete skridt, du kan tage for at få succes. Her er, hvad du skal gøre anderledes.
-
Jeg har svært ved at få protein nok — hvad gør jeg?
Har du svært ved at få protein nok i din kost? Her er nogle konkrete råd til, hvordan du kan øge dit proteinindtag med danske fødevarer.
-
Jeg har taget på efter jeg holdt op med at ryge — hvad gør jeg?
Det er helt normalt at tage på efter at have stoppet med at ryge. Der er flere måder at tackle vægtøgningen på.
-
Jeg kan ikke lade være med at spise om aftenen — hvad kan jeg gøre?
Det er helt normalt at føle trang til at spise om aftenen. Her er nogle praktiske tips til, hvordan du kan håndtere det.
-
Jeg lever af 1400 kalorier, men taber mig ikke — hvad er der galt?
Det kan være frustrerende at leve af 1400 kalorier uden at tabe sig. Der er flere faktorer, der kan spille ind på din vægt.
-
Jeg registrerer kun cirka halvdelen af det, jeg spiser — er det så spild af tid?
At registrere kun cirka halvdelen af det, du spiser, er ikke spild af tid. Det kan give indsigt i dine madvaner og mønstre.
-
Jeg skal snart trappe ud af min vægttabsmedicin — hvordan holder jeg fast i vanerne bagefter?
At trappe ud af vægttabsmedicin kræver fokus på sunde vaner. Her er tips til at holde fast i dem, selv når appetitten vender tilbage.
-
Jeg skal til 25-års skolejubilæum til sommer — er det et dumt motiv at tabe sig på?
At tabe sig op til et skolejubilæum kan virke fristende, men det er vigtigt at tænke langsigtet.
-
Jeg spiser 2.000 kalorier om dagen — er det for meget?
At spise 2.000 kalorier om dagen kan være passende for nogle, men ikke for alle. Det afhænger af flere faktorer som køn, vægt og aktivitet.
-
Jeg spiser ét måltid om dagen — er det sundt?
At spise ét måltid om dagen, også kaldet OMAD, har både tilhængere og kritikere. Men hvad siger forskningen egentlig om denne spiseform?
-
Jeg tænker på mad hele tiden, efter jeg begyndte at tælle — hvornår er det ikke sundt længere?
Når mad bliver en konstant kilde til bekymring, kan det være tid til at stoppe op. Her er, hvad du kan gøre, hvis madtanker fylder for meget.
-
Jeg træner, men taber mig ikke — hvorfor?
Træning er ikke altid nok til at tabe sig. Der er flere faktorer, der spiller ind.
-
Jeg vil tabe mig inden sommerferien — er det realistisk?
At tabe sig inden sommerferien er muligt, men det kræver en realistisk tilgang. Tempoet og metoderne er afgørende for succes.
-
Jeg vil tage muskelmasse på uden at blive tyk — hvordan?
At tage muskelmasse på uden at blive tyk kræver et lille overskud af kalorier og fokus på protein. Tålmodighed er også en vigtig faktor.
-
Jern på vegetarisk kost: hvad skal der på tallerkenen i stedet for kød?
Når kødet forsvinder fra din kost, skal du være opmærksom på, hvad der kan erstatte jern og protein. Her er nogle plantekilder, der kan hjælpe.
-
Jernmangel hos kvinder: hvilke fødevarer indeholder mest jern?
Jern er en vigtig del af kosten, især for kvinder. Her ser vi på, hvilke danske fødevarer der kan bidrage med jern.
-
Jojo-effekt: hvorfor sker det, og hvordan mindsker du risikoen?
Jojo-effekten opstår ofte, når kraftige diæter fører til vægtøgning igen. Her får du indsigt i, hvorfor det sker, og hvordan du kan mindske risikoen.
-
Jordbær i sukkerlage, konserves vs. Paradisæble, rå vs. Jordbær, dybfrost, sukrede: Sådan er forskellen på næringsindholdet
Jordbær i sukkerlage, konserves, Paradisæble, rå, og Jordbær, dybfrost, sukrede har forskelligt næringsindhold, selvom de har nogenlunde samme energiindhold.
-
Jordbær: kalorier, protein, sukker og kulhydrater — og er det sundt?
Jordbær indeholder 39 kcal pr. 100 g og er en lækker, frisk frugt. Læs videre for at finde ud af mere om næringsindholdet og sundhedsmæssige aspekter.
-
Jordbær, syltede vs. Sveske, rå vs. Æblegele: Hvad indeholder mest protein?
Sveske, rå indeholder mest protein af de tre frugter, mens jordbær, syltede har færrest kalorier. Hvad betyder det i praksis?
-
Jordbæris af mælk/fløde eller Letmælk: det lettere alternativ i hverdagen
Jordbæris af mælk/fløde og letmælk er to forskellige valg, der kan passe til forskellige situationer. Hver variant har sine fordele afhængigt af dit behov.
-
Jordbærmarmelade vs. Pastiller, sukkerfri, uspec. vs. Marmelade: Hvad er det bedste valg?
Jordbærmarmelade, sukkerfri pastiller og marmelade har forskellige næringsprofiler. Hvad er det bedste valg for dig?
-
Jordnøddeolie vs. Palmekerneolie vs. Levertran (Sej): Hvad er det letteste valg?
Jordnøddeolie, palmekerneolie og levertran (sej) har samme energiindhold, men adskiller sig i næringsstoffer. Hvad skal du vælge?
-
Jordnøddesmør vs. Sesamfrø, afskallede vs. Hasselnød, tørret: Sådan er forskellen på næringsindholdet
Jordnøddesmør, afskallede sesamfrø og tørrede hasselnødder adskiller sig i næringsindholdet, selvom de har nogenlunde samme energiindhold.
-
Juice vs. Blandet frugt- og grøntsagsjuice vs. Pærecider, tilsat sukker, alkohol<0,7%: Hvad er det letteste valg?
Når det kommer til juice, blandet frugt- og grøntsagsjuice og pærecider, er juice det letteste valg med flest næringsstoffer.
-
Juleaftens menukort – sådan planlægger du en hel menu fra forret til dessert
Planlægning af juleaftensmenuen kræver omtanke og balance. Her får du en guide til en lækker menu fra forret til dessert.
-
Julefrokost eller påskefrokost – hvorfor den ene tradition typisk er den lettere fest
Julefrokosten er typisk en tungere fest end påskefrokosten, hvilket gør sidstnævnte til en lettere tradition. Begge har deres unikke charme.
-
Julefrokost – sådan sammensætter du bordet uden at blive alt for mæt for hurtigt
Få tips til, hvordan du sammensætter din julefrokost, så gæsterne kan nyde hver ret uden at blive for mætte for hurtigt.
-
Julefrokosten – sådan spiser du med til flere retter uden at miste overblikket
Julefrokosten kan være en udfordring, men med lidt planlægning kan du nyde flere retter uden at miste overblikket. Her er nogle tips til, hvordan du navigerer i festlighederne.
-
Juleknas fremme på bordet – sådan undgår du at spise, bare fordi det står fremme
Juleknas kan friste, men der er måder at undgå at spise unødigt. Læs med her for at finde strategier til at håndtere fristelserne.
-
Julemad – de traditionelle retter, og hvad de dækker over
Julemad i Danmark byder på en række traditionelle retter, der adskiller sig markant fra hverdagsmaden. Her er et overblik over de faste juleklassikere.
-
Julens chokoladekalendere – sådan vælger du mellem de mange muligheder
Julens chokoladekalendere byder på mange lækre muligheder, men hvordan vælger du den rette? Her er nogle tips til at finde den perfekte kalender.
-
Julens småkager – brunkager, pebernødder og klejner
Julens småkager som brunkager, pebernødder og klejner har hver deres unikke karakter. Her ser vi nærmere på deres forskelle og hvordan du kan nyde dem.
-
Julesalat, rå vs. Broccoli, dybfrost vs. Blomkål, dansk, rå: Sådan er forskellen på næringsindholdet
Julesalat, rå, broccoli, dybfrost og blomkål, dansk, rå har alle et energindhold på 19 kcal pr. 100 g, men de adskiller sig i protein, kostfibre, sukker og fedt.
-
Juletravlhed – sådan undgår du at hver aften i december ender med takeaway
Juletravlhed kan nemt føre til takeaway, men med lidt planlægning kan du holde fast i hjemmelavet mad. Her er nogle tips til december.
-
Kålrabi (kålroe), rå vs. Græskar, hokkaido, dansk, rå vs. Porre, rå: Sådan er forskellen på næringsindholdet
Kålrabi, græskar og porre har lignende energiindhold, men adskiller sig i protein, kostfibre, sukker og fedt.
-
Kærnemælk med citronsaft vs. Sojadrik, kommercielt tilberedt, ikke beriget vs. Solbærsaft, sur, koncentreret: Sådan er forskellen på næringsindholdet
Kærnemælk med citronsaft, sojadrik og solbærsaft adskiller sig væsentligt i næringsindholdet. Her ser vi nærmere på deres forskelle og anvendelse.
-
Kaffe, instant, drikkeklar vs. Kaffe, instant, decaffeinated, drikkeklar vs. Fersken iste, tilsat kunstig sødestof: Hvad er det letteste valg?
Når du skal vælge mellem kaffe, instant, drikkeklar, kaffe, instant, decaffeinated, drikkeklar og fersken iste, tilsat kunstig sødestof, kan kaffe, instant, drikkeklar være det letteste valg med færrest kalorier.
-
Kaffe: kalorier, protein, sukker og kulhydrater — og er det sundt?
Kaffe indeholder 1 kcal pr. 100 g og er en populær drik blandt danskerne. Men hvad med sukker, kulhydrater og sundhed?
-
Kaffe og te til maden: går det ud over jernoptagelsen?
Kaffe og te til maden kan påvirke jernoptagelsen. Her er hvad du skal vide.
-
Kaffe, te eller energidrik: hvad giver hvad?
Kaffe, te og energidrik har hver deres fordele og ulemper, når det kommer til energiindhold. Her ser vi nærmere på, hvad de hver især tilbyder.
-
Kaffe vs. Sodavand, tilsat kunstig sødestof vs. Energidrik, sukkerfri: Hvad indeholder mest protein?
Kaffe indeholder mest protein blandt de tre drikkevarer, efterfulgt af energidrikken, sukkerfri, og sodavand med kunstig sødestof.
-
Kaffepausen og det søde på kontoret
Kaffepausen kan ofte være en udfordring for mange på kontoret, især når det kommer til de søde sager. Fødselsdagskagen og fredagsbrødet er usynlige i regnskabet, men de kan være en del af en god arbejdsdag.
-
Kakao eller Tomatjuice: det lettere alternativ i hverdagen
Kakao og tomatjuice kan begge være gode valg i hverdagen, afhængigt af dine behov. Tomatjuice er et lettere alternativ, mens kakao er mere mættende.
-
Kakao vs. Frølår, dybfrost vs. Rosévin: Hvad er det letteste valg?
Når du skal vælge mellem kakao, frølår og rosévin, er det vigtigt at overveje næringsindholdet. Hver fødevare har sine unikke egenskaber, der gør dem velegnede til forskellige situationer.
-
Kakaosmør vs. Olivenolie vs. Majsolie: Hvad er det letteste valg?
Når du vælger mellem kakaosmør, olivenolie og majsolie, er der ikke forskel på energiindholdet. Men hvad adskiller dem egentlig?
-
Kakifrugt (Sharon), rå vs. Banan vs. Passionsfrugt, rå: Hvad indeholder mest protein?
Kakifrugt (Sharon) indeholder mindst protein blandt de tre frugter, mens passionsfrugt har det højeste indhold. Her er en sammenligning af næringsindholdet.
-
Kaktusfigen, rå vs. Grapefrugt, rå vs. Hindbær: Sådan er forskellen på næringsindholdet
Kaktusfigen, grapefrugt og hindbær har alle et lignende energiindhold, men adskiller sig markant i næringsstoffer som protein, kostfibre, sukker og fedt.
-
Kalkun, kød og skind, rå vs. Grisekød, bov, helt afpudset, rå vs. Kylling: Hvad er det letteste valg?
Når du skal vælge mellem kalkun, gris og kylling, kan kalkun være det letteste valg med det højeste proteinindhold og færrest kalorier.
-
Kalkunkød, hakket, 0-5% fedt, råt vs. Fårekød, kølle, rå vs. Kyllingekød, hakket, 3-10% fedt, rå: Hvad indeholder mest protein?
Kalkunkød, hakket, 0-5% fedt, råt indeholder mest protein sammenlignet med fårekød og kyllingekød. Hvad adskiller disse tre kødtyper?
-
Kalorieapp: hvordan virker det, og hvad skal du kigge efter, før du vælger en?
Kalorieapps hjælper dig med at holde styr på dit kalorieindtag. I denne artikel gennemgår vi, hvordan de fungerer, og hvad du skal overveje, før du vælger en.
-
Kalorieapp i januar – sådan kommer registreringen i gang igen efter julen
For at komme godt i gang med registreringen af kalorier i januar efter julen, kan Nutrola være din hjælpende hånd. Appen er udviklet til dansk mad og bygger på pålidelige datakilder.
-
Kalorieapp med dansk fødevaredatabank: hvad er Frida, og hvorfor betyder det noget?
Frida er den officielle danske fødevaredatabank, og det betyder, at Nutrola kan give dig præcise oplysninger om danske fødevarer.
-
Kalorieapp med stregkodescanner: virker det på danske varer?
Stregkodescannere i kalorieapps fungerer godt til danske varer, men dækningen kan variere. Læs hvordan databaserne er opbygget.
-
Kalorieapp med vægtregistrering: hvorfor mad og vægt ofte spores i samme app
Kalorieapp med vægtregistrering gør det nemt at holde styr på både mad og vægt. Det er praktisk at have begge dele samlet i én app.
-
Kalorieapp til danske supermarkedsvarer: REMA 1000, Netto, Føtex og Bilka
Nutrola gør det nemt at registrere varer fra danske supermarkeder ved at scanne stregkoden. Stregkodepræfikset 570 til 579 indikerer, at varen er dansk.
-
Kalorieapp til danske varer: hvad skal du kigge efter?
Når du vælger en kalorieapp til danske varer, er det vigtigt at sikre, at den bruger præcise danske næringsdata. Det kan gøre en stor forskel for din sundhed.
-
Kalorieapp uden abonnement i Danmark: hvad skal du kigge efter?
Når du leder efter en kalorieapp uden abonnement i Danmark, er det vigtigt at vælge en app, der bygger på pålidelige datagrundlag.
-
Kalorieapps sammenlignet: 13 apps og hvad de hver især er kendt for
I denne artikel sammenligner vi 13 kalorieapps og deres unikke funktioner, så du kan finde den bedste til dine behov.
-
Kaloriebehov for mænd: hvad er forskellen fra kvinders behov?
Mænd har typisk et højere kaloriebehov end kvinder, hvilket skyldes flere faktorer som muskelmasse og aktivitetsniveau.
-
Kaloriebehov gennem livet: hvordan ændrer det sig fra ung til ældre?
Kaloriebehovet ændrer sig gennem livet, fra ungdom til alderdom, ofte på grund af ændringer i muskelmasse og aktivitetsniveau.
-
Kaloriebehov under graviditet: hvorfor du ikke skal 'spise for to'
Under graviditet ændrer kaloriebehovet sig, men det er individuelt. Du skal ikke nødvendigvis 'spise for to'.
-
Kalorieberegner eller kalorietæller: hvad er forskellen?
Kalorieberegner og kalorietæller er to forskellige værktøjer, der hjælper med at holde styr på kalorieindtaget. Men hvad er forskellen?
-
Kalorieberegner gratis online: hvad kan du forvente uden at betale?
En gratis kalorieberegner kan give dig en god idé om dit basale kalorieforbrug. Her er hvad du kan forvente.
-
Kalorieberegner og vægttab: hvordan hænger de sammen?
En kalorieberegner kan være et nyttigt værktøj i din vægttabsrejse, men den er kun én del af ligningen. Det er vigtigt at se på helheden i din kost.
-
Kalorieberegner: sådan virker den, og hvad tallene egentlig betyder
En kalorieberegner giver dig et estimat af dit daglige kaloriebehov baseret på forskellige faktorer. Her kan du lære, hvordan den fungerer.
-
Kalorieberegner til cykling og andre former for motion
En kalorieberegner kan hjælpe dig med at estimere din forbrænding under cykling og andre aktiviteter.
-
Kalorieberegner til dig, der ikke kender dit aktivitetsniveau
At vurdere dit aktivitetsniveau er essentielt for at bruge en kalorieberegner korrekt. Her får du konkrete pejlemærker til at finde din egen kategori.
-
Kalorieindtag: hvad tallet viser, og hvad det ikke viser
Kalorieindtaget fortæller ikke hele historien om vores kost. Det er vigtigt at se på næringsindhold og portionsstørrelse for at forstå mæthed og kvalitet.
-
Kalorier er ikke det hele: sådan bruger du næringsindhold i din registrering
Når du registrerer dit madforbrug, er det vigtigt at se på næringsindholdet, ikke kun kalorierne. Læs hvordan du kan få et bedre overblik med en app.